Efter omfattende forberedelser var det med store forventninger at 12 kommende matematiklærere drog på studietur til en af matematikkens højborge; England, nærmere betegnet; London. Målet var dels at stifte bekendtskab med det engelske skolesystems matematikundervisning, dels at møde den anglofile kultur på dets hjemmebane - den traditionelle britiske pub.
Forventningerne viste sig straks at være intet mod de hidtil ukendte matematiske udfordringer, der skulle vise sig at komme til at påvirke os fra den første dag. Således slog de nye muligheder inden for især procentregning (såvel volumens- som vægtprocenter) os med et brag.
Vi indså hurtigt, hvor mangelfulde vore forberedelser hjemmefra trods alt havde været; -hvor dårligt rustet vi stod overfor de mange muligheder. Med andre ord: Hvor lidt erfaring teoretisk såvel som praktisk man som lærer-studerende har med i rygsækken!
Derfor satte vi os for at indsamle de data det var os muligt (især fysisk), i et forsøg på at oparbejde et nødvendigt grundmateriale. Det var tiltider et surt slid, og derfor er det med ekstra stolthed vi her præsenterer:
Vi vil citere den gode gamle professor, dr. Heinrich Callisen. Han skriver i sin bog "Physisk Medizinske Betragtninger over Kjøbenhavn" følgende:
"Iblandt alle kunstige drikke er der ingen, som enten med hensyn til Danmarks klima og beliggenhed eller til landets produkter synes at være så nødvendig, så nyttig og så passende til sundhedens bevarelse som øl".
Det må vi tilslutte os, og det har man i øvrigt tilsluttet sig gennem tiderne. I hvert fald har der været brygget øl i mange år. Selvfølgeligt ikke bare i Danmark.
Det menes faktisk, at der blev brygget øl allerede i den yngre stenalder for 10-12.000 år siden. Man har dog gennem tiden ændret og forbedret selve metoderne. F.eks. fandt grækerne på at tilsætte humle, hvilket forbedrede både smag og holdbarhed. Her i Norden udviklede man en slags mellemting imellem øl og vin. En stor portion honning tilsat vand og diverse krydderier (f.eks. valmuer, hampplanter, eller når der virkeligt skulle være fest: Rød fluesvamp!). Så går det igang med at gære på et eller andet tidspunkt. Man har selvfølgelig også brugt andre mere fredelige former for krydderi. F.eks. det, der rent faktisk hedder mjød-urt den dag i dag.
Det øl vi kender i dag; -pilsneren, er brygget med en såkalt undergær. D.v.s. en gær der trives bedst ved forholdsvis lave temperaturer. (Helst under 15o Celsius).
Men man kan også bruge en såkalt overgær til ølbrygning. Den kan tåle højere temperaturer og gærer hurtigere. Den bruges i Danmark til lagerøl og skibsøl.
I England er overgæret øl mest almindeligt, som f.eks. Pale Ale. Det vi kender som en almindelig pilsner (i modsætning til det meste øl i England tilsat ekstra kulsyre) kaldes i England "Lager".
Før vi præcenterer vores guide vil vi påpege, at det ville være synd og skam at tage til et andet land, -specielt England, som har et så gevaldigt varieret udbud af spændende, velsmagende øl, for at drikke Tuborg eller Carlsberg.
© Søren Tagmose & Jannik Fuglsang.