Portræt af mig selv

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer i 6 år. Næsten 3 år som efterskolelærer, et år som musikskolelærer og ca. 2 år som folkeskolelærer. Mine linjefag er musik og matematik, men ud over disse har jeg gennem tiden undervist i mange forskellige fag.

I mit virke som lærer har jeg altid også været ansat som IT-administrator/-vejleder og blev ofte konsulteret af fortvivlede kolleger, som havde brug for en forklaring eller en hjælpende hånd. Bl.a. dette har hjulpet mig til at følge med i udviklingen indenfor IT.

Jeg er senere blevet færdig med endnu en uddannelse. Nu er jeg også datamatiker. Som forsmag på datamatikerstudiet startede jeg på Gedved Statsseminarium som supplerende systemadministrator og intern konsulent for det øvrige personale. Jeg fortsatte i mindre omfang som sådan, sideløbende med datamatikerstudiet.

Allerede efter afslutningen af 1. semester på datamatikerstudiet startede jeg også et firma, hvor jeg er konsulent indenfor IT. I den forbindelse har jeg været tilknyttet LEGO-Systems som ekstern konsulent, hvor mine pædagogiske og musikalske evner kombineret med min viden om IT og systemudvikling er blevet benyttet. Jeg har således, som systemudvikler, været tilknyttet flere projekter i LEGO, bl.a. i LEGO Mindstorms.

Jeg var fra 1. maj 2003 til 31. maj 2010 ansat som systemudvikler, programmør og konsulent i Multi-Support A/S i Ikast

Jeg er pr. 8. februar 2009 udannet og certificeret hypnotisør, hypnoterapeut og NLP-practitioner.

Jeg er pr. 23. april 2010 internationalt certificeret 5-PATH® hypnoterapeut og internationalt certificeret 7th Path® Selvhypnose-instruktør.